Bulgarien - Dag 9 - Buzludzha

Efter en nats søvn på hotellet, stod den på morgenmad, der til vores overraskelse ikke var buffet. Det tog derfor et par forsøg at få det på bordet, vi egentlig ønskede, for det med sprog er de ikke spor bedre til her. Men i sidste ende fik vi styr på det 🙂

Derefter drog vi af sted mod dagens hovedmål – den primære årsag til vores ferie i ferien herinde i landet – nemlig det meget specielle minde-monument; “Buzludzha”.

En af de mange hyrder med køer, vi ser hernede.

I takt med at vi nærmede os, trak grå skyer sammen på himlen og gav et dramatisk, og meget passende, udtryk.

Ikke til at se det, hvis man ikke ved det – men Buzludzha i det fjerne.

Endnu en ko-hyrde.

En af de mange sovjetiske monumenter, der står overalt langs vejene.

Endelig nåede vi helt frem til “Buzludzha”, og gik foto-amok:

Udsigt.

Monument-selfie 🙂

Desværre, desværre var der brand- og sikkerhedsfolk igang med at svejse til, spærre af og sætte skilte op. Så vi kom ikke indenfor 🙁

Peter havde glædet sig til at tage et foto som dette derinde:

Men sådan skulle det bare ikke være. Super ærgerligt!

Der var bidende 14 grader og en god blæst deroppe i bjergene, så vi skyndte os videre, så snart vi havde taget vores fotos!

Næste stop blev “Thracian Tomb”, der er et gammelt gravkammer, som arkæologer nærmest er faldet over helt tilfældigt (sammen med en stribe andre i samme område).

Set udefra.

Indgangen,

Gry inde i gangen.

De flotte marmor-døre ind til for-kammeret.

Udsigt fra gang og ind mod kammeret.

Lejet i selve kammeret (det bedste foto jeg kunne få – alt er forseglet bag glas).

Udenfor var en solsikkemark, der ikke var afblomstret, som de vi har set ude ved kysten:

Solsikke-selfie 🙂

Så kørte vi videre for at finde “The Holy Mother Step”, der er et helligt sted langt ude på landet.

Gammel lastbil og gammelt hus i en landsby.

Denne dag har vi virkelig været ude hvor kragerne vender, og vejene ophører at eksistere:

Lejebilen er blevet testet til det yderste – og vi fandt endda også en grænse, da den stod på stejl stigning med rullende sten 😉

Turen ud til den hellige moders fodspor blev noget af et event i sig selv. Vi havde et koordinat, der sendte os hen til en park.
Her spurgte vi om hjælp og fik to vej-anvisninger. Den vi valgte at følge var så nogle kilometer forkert :-O

Vi spurgte om vej atter en gang, og fik så anvisningerne som vi totalt misforstod …
De søde mennesker løb efter os og fik rettet op på fejlen, og så prøvede vi igen. Men det gik heller ikke helt godt, så til sidst gik vi tilbage til de allerførste anvisninger vi fik, og så kom vi frem! 😀

Det lille kapel ved stedet.

The Holy Mother Step (en meget stor mor!).

Flotte graveringer.

Også i klippen.

Kapellet forfra.

Og indeni.

Nu var klokken ved at være aften, så vi satte kursen tilbage mod Stara Zargova for at få noget aftensmad. Efter en lang dag med pølsehorn, småkager og chokoladekiks som proviant, trængte vi til ordentlig mad 🙂

Køer på vejen 🙂

Vi fandt et rigtig dejligt italiensk spisested; “Portofino”, via TripAdvisor. Super sød betjening og rigtig dejlig, veltilberedt mad. Og så tilmed et rigtig hyggeligt sted.