Bulgarien

Bulgarien – Dag 10 – Sovjet monumenter i Shumen

Vi må have fundet byens mærkeligste hotel – eller skal vi sige wannabe 4 stjerner, men er kun 2-3 🙂

I dag var der morgenbuffet, men det gjorde ikke tingene så meget lettere, som forventet, for der var ingen honning, og bare at få det udleveret, var et mindre kunststykke med en tjener, der var mest optaget af sin mobiltelefon …

Morgenbuffet.

Vi besluttede lige at stikke hovedet op på 5. sal, hvor der skulle være fitnessrum samt spa. Vi brød sammen af grin, da vi så fitness-rummet:

4-stjernet fitnessrum. Billedet er taget fra bagvæggen 🙂

Der var låst af til spa’en, men rummet var samme størrelse som fitness-rummet, kunne vi se udefra – og her skulle være dampbad, infrarød kabine og sauna. Så vi kan levende forestille os, hvor tæt man er på hinanden derinde 😉

Vi tjekkede ud, og kørte af sted på en detour, der endte med at blive temmelig i overkanten af, hvad vi havde forventet (= en hel dag i bilen).

Vi kom tilfældigvis ind i den lille by; Gurkovo, og her så vi et skilt til et æsel-museum. Det var vi nødt til at finde!Med lidt hjælp fra Google lykkedes det da også til sidst. Skiltning er ikke deres stærke side hernede!

Der er gratis entré til æsel-museet, der også bare er lillebitte. Men de har mange fine ting, og har virkelig gjort noget ud af de få kvadratmeter.

Det skulle være verdens eneste æsel museum, men det er nok for usandsynligt, at det holder vand.

Æsel-museum.

Da vi blev frokost-sultne, satte vi GPS’en til at finde nærmeste McDonalds. Ok, vi prøvede først nærmeste Subway, men den lå 150 km væk, så det droppede vi igen 🙂

Her fik vi stillet sulten, igen til rimelig pris:

Prisskilt. 1 Leva = 4 DKK (2016 kurs)

.Da vi kørte videre, kom vi forbi en lille samling fly og en militærlastbil, der stod udstillet på en høj ved vejen. Har er lidt billeder Peter tog (han var den eneste der orkede at kravle derop):

Vi kørte og vi kørte …

Æsel og vogn.

Sindssygt vejarbejde vi kørte igennem. Det var utallige km langt, hvor vi kørte på grus, sten og afhøvlet asfalt.

Vi nåede frem til Shumen sidst på eftermiddagen. Her fik vi set det store beton-monument, der symboliserer Bulgariens fødsel. Imponerende bygningsværk!

Fra lang afstand.

Ved indgangen.

Landets første konge.

Vi fik udleveret en guide – på dansk! – som beskrev historien samt de enkelte figurer i monumentet.

Gry foran en lille del af monumentet.

Næsten lige ved siden af, “faldt” vi over en forladt restaurant, som vi også lige måtte ind og tage billeder af:

Aftensmad spiste vi på “WaterMill Resturant” i Sunny Beach, og så fik vi lige klaret lidt indkøb, inden vi væltede hjem på hovedet i seng.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *