Agadir, Marokko – Dag 4

Vi sov længe, og tog derefter ned til souk’en her i Agadir (Souk El Had) sidst på formiddagen.

Det er et helt fantastisk sted! Og det er meget stort, selvom det beskrives som lille i forhold til souk’en i Marrakech.
Denne souk var bestemt stor nok til os. Her er rigeligt at se.

Vi følte os hele tiden meget trygge. Ved madvarerne fik vi lov at gå helt i fred, og da vi senere stødte ind i lidt pågående sælgere, var de nemme at afvise. De var smilede og venlige – og ikke ubehagelige, som de ofte kan være sådanne steder.

Her er katte overalt! Herunder lidt fotos af dem vi mødte ved souk’en alene 🙂

Vi tog også en rundtur på udendørs-markedet lige ved siden af souk’en. De sælger stort sat alt her! Det er som et stort loppemarked. Og man må imponeres over, hvad de kan genbruge, når ressourcerne er knappe.
Det er lidt af et paradoks, at dette ufatteligt snavsede land, fyldt med affald allevegne, også er et land hvor de virkelig formår at udnytte ting, vi i vesten blot smider ud.

Det blev frokosttid, men ligegyldig hvilken restaurant vi gik ind på, havde de ikke frokost servering. Meget besynderligt her midt inde i byen. Men i stedet for at blive ved at lede, satte vi GPS’en til McDonalds – det sikre valg 😀
Vi købte burgere med SALAT, og cola med ISTERNINGER – living on the edge! 🙂

Det var ikke det heldigste sted vi fik valgt os. Ikke pga. selve restauranten, for den var fin nok – men deres parkering lå på et forskudt plan, så her holdt en gruppe tiggere til. Vel at mærke forældre, der stod med hovedet i deres smartphones, mens børnene løb efter turisterne og tiggede penge. Føj, det var grimt på alle måder!
Da vi kørte derfra, forsøgte den ene dreng endda at hægte sig på vores sidespejl, for at vi ikke skulle kunne køre. Det var virkelig bare rigtig, rigtig ubehageligt 🙁

Efterfølgende kørte vi nordpå, for at lede efter de berømte træklatrende geder.

Gederne fandt vi aldrig, men vi fik en flot tur ud af det, med nye udsigter i et atter foranderligt landskab:

På vej hjemover, bliver vi taget i en fartkontrol :-/ Vi kørte omkring 64 km/timen i en 60-zone, meeen betjenten påstod hårdnakket, at vi havde kørt 71 km/timen. Og Peter skulle, forståeligt nok, absolut ikke nyde noget af at diskutere med det lokale politi.

Bøden skulle betales på stedet, og var på 300 MAD (ca. 210 DKK). Peter fiskede en 100-seddel frem, og rodede i lommerne efter flere penge. Haps, så snuppede betjenten de 100 MAD, og annullerede bøden!? Hahaha 🙂

Efterfølgende har vi læst, at politiet herned er bund-korrupte, og mange af dem stopper turister for små-forseelser, for herefter at putte bødepengene direkte i egen lomme.
Åhh, det er et svært land det her, for en hæderlig vesterlænding 🙂

Vi kørte grinende videre, og tog et smut forbi Oufella ruinerne, der har fantastisk udsigt over Agadir. Men man må kun køre op i taxa eller bus … igen en pengemaskine.
Vi kørte op i vores egen bil og blev venligt afvist ved indgangen, men fik fine billeder på vejen 😉

Man må se i øjnene hernede, at alt koster penge. Marokkanere yder, som tidligere nævnt, tjenester, uden at spørge først, og så vil de have betaling bagefter. Det er en ret stor kulturforskel, som man hurtigt bliver irriteret på. Men man må prøve at se på det som en charme. Det er trods alt kun småpenge det som regel drejer sig om.
F.eks. går her (selvbestaltede) “vagter” rundt på alle parkeringspladser, og de vil have 2 MAD (ca. 1,40 DKK) for at hjælpe dig ind og ud fra parkeringsbåsen med tilråb og fagter. En fuldstændig ligegyldig hjælp, man ikke har bedt om.
Samtidig påstår de, at de holder øje med bilen og passer på den, mens man er løbet sit ærinde. Men det har vi efterfølgende kunne læse er rent bedrageri, for opstår der problemer, er de pist borte 🙂

Men BETAL de små håndører – tag det som en oplevelse, og bidrag til deres levebrød. De har vitterlig ingenting hernede, og for os betyder de par kroner jo ikke noget i det store billede.

Vi spiste til aften på “El Toro”, ved strandpromenaden i Agadir. Egentlig en turistrestaurant, men her er super god atmosfære, samt rigtig lækker og billig mad (150 MAD for 300 g entrecote – ca. 105 DKK) .

Så det var en overraskende dejlig oplevelse, vi ikke helt havde forventet. Det er skønt med sådanne overraskelser.

Overrasket blev vi også hjemme på hotellet, hvor vores rengørings m/k i sin glæde over vores løbende drikkepenge, kontinuerligt overgår sig selv i kunstværker 🙂