Kansas Missouri Oklahoma

USA 2017 – Dag 8 – En blå hval og verdens største totempæl

Endnu en gang fik vi brug for vores egen, medbragte morgenmad. Men kaffe kunne vi da få – og Gry reddede sig en doughnut 🙂

Efter morgenmad satte vi af sted på dagens rute.

En forladt butik.

Den nærliggende drive-in biograf.

Gamle mur-reklamer.

En enkelt geocache blev det også til undervejs. Det var under vores korte gennemkørsel af staten Kansas. Cachen var gemt på en kirkegård, men på en ganske respektfuld måde:

Vi kørte videre og kom forbi den sidste ud af tre regnbuebroer på Route 66:

Søreme om ikke Peter derefter måtte agere skildpadde redder igen 🙂 Denne var noget mere livlig, end den han reddede i går – og også den blev sendt godt på vej i græsset ned mod en grøft.

Vi fortsatte ind i Oklahoma. Temperaturen var efterhånden oppe på 38 grader. Men varmen er mere tør nu, og derfor ret behagelig.

En gammel lastbil.

På Route 66 (i Commerce) ligger også “Hole in the Wall Conoco Station”, der er bygget udenpå muren af en anden bygning:

Bygningen skulle fungere som museum og souivenirbutik, men der så nu temmelig forladt ud.

På den anden side af gaden ligger “Dairy King”. En gammel tankstation er omdannet til en mini fastfoodrestaurant, der lader til at blive flittigt brugt af de lokale.

Vi købte en enkelt corndog til deling, for at få prøvet sådan en. Det er en pølse på en træpind, det er blevet dyppet i noget dej lavet på majsmel, og derefter stegt i friture. 

Peter & Gry syntes det var lækkert … jeg synes det smagte lidt løjerligt 😉

Forladt motel undervejs.

Mere forladt.

Vi kørte videre i retning mod Tulsa. En lille afstikker på turen tog os hen til “Totem Pole Park”, hvor man finder verdens største totempæl:

Et imponerende syn! I parken er også flere, mindre totempæle:

Vi satte af sted videre mod Catoosa, hvor der ligger et af de meget kendte Route 66 steder; nemlig “Blue Whale”:

Blue Whale selfie 🙂

Sådan ser hvalen ud indeni.

Vi fortsatte ind i Tulsa:

Udstillet tog, vi kom forbi. Meget flot.

Lige efter Tulsa ligger “Rock Creek Bridge”, der er en gitterbro fra 1925, som det stadigvæk er tilladt at køre i bil henover:

Blot 100 meter længere nede af samme vej ligger der en forlængst lukket drive-in biograf:

Vi besluttede at gøre holdt lidt tidligt i dag, så vi kunne få klaret tøjvasken. Så vi bookede Super 8 motel i Sapulpa.

Route 66 tema på værelset.

Da vi havde tjekket ind, kørte vi til “Mazzio’s Italian Eatery”, hvor vi fik pasta og indbagt “pizza”:

Retur til hotellet og vaske tøj, inden sengetid. Så er vi klar til i morgen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *