Oklahoma

USA 2017 – Dag 9 – Oklahomas bedste burger og Drive-In bio

Vi vågnede op til regn og tordenvejr, men trods alt stadigvæk lunt – 21 grader.

Efter morgenmaden satte vi af sted på dagens tur vestover.

Vores første stop var i den spøgelsesagtige by; “Depew”, der ligger som en lille afstikker på Route 66.

Det er en underlig følelse at stå midt på en meget stille hovedgade og kigge på de lukkede butikker.

Videre på vores færd kom vi forbi “Rock Cafe”, der figurere i tegnefilmen; “Cars”:

Og som altid alt muligt andet:

Ved frokosttid nåede vi frem til “The Butchers BBQ Stand”, der er kendt i hele Oklahoma for sin gode mad. Her er kun åbent fredag til søndag.

Vi besluttede at spise frokost her og udskyde vores frokost sandwich til aften i stedet. Så vi stillede os i køen … der var lang.

Og hvilken mad vi fik! Super godt, lækkert mørt og med dejlig smag. Det er virkelig et sted der kan anbefales!

I mellemtiden var vejret blevet noget bedre, og vi rundede 28 grader.

På vej videre stødt vi på resterne af en af de sidste tankstationer (af de allerførste) i denne del af landet:

Næste punkt på dagens program var “Arcadia Round Barn”, der er bygget i 1898, og totalrenoveret i 2010:

Loftet på 1. salen.

Man skal ikke skele til farven, når man tanker herovre.

Dernæst kørte vi en km mere og landede hos “Pops Arcadia”, hvor de har mere end 700 forskellige slags sodavand på hylderne:

Sodavand, sodavand og atter sodavand 🙂

Vi var selvfølgelig også nødt til at købe nogle forskellige 🙂

Next stop; “National Cowboy and Heritage Museum” i Oklahoma City.

Først troede vi, at vi var endt helt galt i byen, fordi første del af udstillingen alene bestod af malerier og skulpturer, der ærlig talt ikke rigtigt er vores største interesseområde. Men heldigvis var resten af udstillingen helt anderledes 🙂

Herunder en stribe billeder derfra:

Oversigt over landets indianerstammer.

En hel lille by har de bygget op indenfor. Virkelig flot lavet.

Vi fik booket et motel til natten (“American Inn”) online, og kørte af sted for at tjekke ind.

Et absolut favorit skilt på vejen 🙂

Da vi havde slæbt bagagen ind, kørte vi af sted til et stort shoppingcenter, hvor vi osede rundt. Peter fik også en amerikansk klipning (langsommelig, men grundig).

Da vi kom ud igen, stod det ned i stænger!

Udsigt fra forruden.

Sent aften kørte vi i drive-in bio og så “Spider-Man – Homecoming”. Et rigtig hyggeligt sted med masser af atmosfære:

Og SÅ var det sengetid … kl. 01.30 var vi retur på hotellet … Zzzz …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *