Grækenland

Dag 15 – Sidste dag på Rhodos :-/

Ferien nåede sin ende med de første skyer vi overhovedet har set hernede.

Ida og Gry morgenbader under skyerne 🙂

Da der var badet færdigt, og kufferterne var pakket, kørte vi af sted uden noget egentligt mål.
Alt hvad vi havde planlagt – alt det vi ville se på Rhodos – har vi oplevet. Det har været to skønne uger!

Jeg fik den idé, at vi kunne prøve at finde “Faeton”, der er et slags redningscenter for de allersidste eksemplarer af den rhodanske miniaturehest. Vi havde ingen adresse, men en nogenlunde anvisning, så ved at spørge os for undervejs, fandt vi det til sidst.


Desværre var der lukket, så det blev kun til et smugkig igennem hegnet.
Men nogle særlige mini-heste er det. De ligner nærmest små araberheste, bare meget, meget mindre.

Ida fik en lille, sød ven 🙂

Vi fik spist frokost og kørt videre …

Skynet

Gammel bil.

Sidst på eftermiddagen, retur i Faliraki, tog vi os lige et slag minigolf, inden vi spiste en meget tidlig aftensmad.

Aftensmad på “Akropoli”. Igen en dejlig oplevelse!

Så var der kun tilbage at sætte kurs mod lufthavnen og få afleveret lejebil, tjekket ind osv., inden afrejse mod det noget køligere nord.

Der tankes op på alle måder inden flyveturen 🙂

Lufthavns-kat … hvad skal man sige til den slags sikkerhed – eller mangel på samme?

Så var det slut på en dejlig varm og solrig ferie, og hjemme ventede Danmark med regnvejr og 15 grader …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *