USA 2018 – Dag 10 – Tombstone, Minebesøg og gamle biler

Mandag d. 3. september 2018:

Der gik ikke lang tid i går, fra jeg havde lagt blog-indlægget op, til det igen begyndte at regne, storme og lyne. Peter tog en billede fra foyeren:

Heldigvis vågnede vi op til noget bedre vejr her til morgen 🙂

Vi kørte af sted mod Tombstone, og gjorde første stop på “Boothill Cemetery”, der er byens berømte kirkegård, hvor en del slyngler og banditter ligger begravet. Bl.a. de tre herrer; Billy Clanton, Frank McLaury og Tom McLaury, der alle blev skudt og dræbt af Wyat Earp i Tombstone i 1881:

Der er mange forskellige historier på kirkegården:

Dette er den eneste originale sten tilbage fra 1880’erne. De øvrige er skiftet ud med kopier, da de er blevet nedslidt af vejr og vind, eller simpelthen stjålet.

Denne stakkel blev hængt for et hestetyveri, han ikke begik …

Vi kørte det sidste stykke videre op til Tombstone og O.K. Corral – det sted hvor tidligere nævnte tripple drab blev begået.

Fjordheste i USA! Ikke det man ser mest af 🙂

Et sted i Tombstone man skal besøge er “Bird Cage Theatre”, der er byens eneste tilbageværende originale bygning. Bygget efter den første store brand hærgede byen, og overlevede den anden store brand.

De øvrige bygninger i byen er genopbyggede kopier af de originale bygninger.

Bird Cage Theatre havde åbent 24 timer i døgnet, dengang det var i drift. Her var forestillinger med levende musik (det originale piano står fortsat derinde foran scenen), og det var også her byen letlevende damer holdt til.
Det er såmænd også stedet, hvor verdenshistoriens længste spil poker fandt sted – over en periode på mere end 8 år!

Herunder følger en stribe billeder indefra. Det er helt utroligt så meget, der er bevaret. Ikke kun ting, men selv tapetet på væggene er originalt fra 1880’erne. Det samme er scenetæppet.

Spillebulen nedenunder. Også her står mange ting fuldstændig originalt.

Det var ved at være frokosttid, så vi gik i saloonen og fik en bid mad i de flotte, stemningsfuldt omgivelser:

Frokost med livé musik. Kunstneren hedder “Raleigh Jay”.

Vi gik på opdagelse i byens mange butikker, der primært sælger souvenirs. Vi havde regnet med, at her ville være fyldt med mennesker, fordi det er Labor Day. Men tværtimod var der ikke ret mange, fordi der har været særlige arrangementer i byen de sidste to dage. Så amerikanerne troede (som jeg selv et øjeblik), at der var lukket i dag pga. Labor Day.

Dagen i Tombstone blev sluttet af med en guidet trolley tour med en usandsynlig dårlig guide 🙂

Det er lige før tourens højdepunkt var, da en hjort og hendes to kid forvildede sig ud foran bussen 🙂

Vi sprang den iscenesatte skudduel i O.K. Corral over, men her er da lige et billede af de fire good guys skuespillere, lige inden de gik på:

Vi kørte fra Tombstone til den lille by Brisbee, hvor vi havde booket os ind på en mine-tour i den selvsamme “Copper Queen Mine”, vi kom på vildspor med i går 😉

Det var nok vores bedste mine-tour nogensinde!Vores guide – der er 75 år gammel – har selv tidligere arbejdet i en mine, så han kunne fortælle nogle fantastiske historier. Vi fik virkelig meget insider viden. Han var samtidig ganske vittig, så vi fik os nogle gode grin undervejs, når han fortalte, hvad de her minearbejdere kunne finde på, når de skulle lave sjov i gaden (eller … i minen).

Intro med vores guide, inden vi kørte ind i minen.

Ikke det bedste foto, men det viser da hvor snævre gangene i minen er.

Noget af det gamle materiel.

Illustration af placering af sprængladninger.

Klokken, med alle signalkoderne, der blev brugt til kommunikation imellem undergrund og jordoverfladen.

En gammel toiletvogn.

Vogn til sprængstoffer (dynamit).

Efter 1 times tour vendte vi tilbage til overfladen, og så kørte vi videre til en særlig gade i byen “Lowell”.
Det er gaden; “Erie Street”, der er lavet, så den ligner en gade fra 1950’erne. Det ser ud som om der er butikker og liv i gaden, men i virkeligheden er der kun en enkelt eller to værksteder, der er i drift – resten er det rene bedrag, og forladt.Herunder følger lidt billeder derfra:

Vi kørte igennem hyggelige og anderledes Bisbee (ingen billeder desværre), da vi derefter vendte snuden retur mod Tombstone. Vi har booket overnatning på “Tombstone National Monument Ranch”, som afveksling til de jævnt kedelige moteller.

Ranchen har 17 værelser, der hver og et er en del af en lille westernby, bygget til formålet. Vi har fået tildelt “Marshall” bygningen:

Værelset set udefra.

Og indenfra.

Endnu et indefra.

Vi blev taget rigtig godt imod og vist på plads, og så smed vi bagagen af og kørte ind til Tombstone igen – denne gang for at få noget aftensmad.

Vi besluttede at spise på “Longhorn Restaurant”, hvor vi fik den bedste dessert! Efter utallige “Apple Pie’s”, der bare ikke smager særlig godt, har vi knækket koden. – Det skal hedde “Apple Cobbler” for at være det, vi forbinder med æbletærte. Det må vi søreme prøve at huske! 🙂

Longhorn Restaurant – også et stemningsfuldt sted.

Godt mætte kørte vi retur til ranchen. På vej fra parkeringen til værelset, kiggede Peter op og så, at her er så klart og mørkt, at vi faktisk kunne stå og se selve Mælkevejen med det blotte øje. Så vi brugte en øjeblik på at stirre op i stjernehimlen, kun omkranset af lyden af cikader – ellers stilhed. Det er helt vildt dejligt sådan at komme en tur på landet her i USA! 🙂