Agadir, Marokko – Dag 8

Sidste dag er nået på en dejlig ferie her i et meget fremmedartet Marokko.
Sådan en uge går alt for stærkt, men det er skønt at have fået et skud sol og varme her i kedelige november.

Efter at have forladt hotellet med vores bagage, kørte vi ud til en næsten forladt strand, hvor vi kunne nyde de sidste solstråler inden afgang i ro og mag.

Til sidst måtte vi løsrive os, for vi fik at vide ved afhentningen af lejebilen, at den skulle tilbageleveres rengjort. Så det skulle der jo også være tid til at nå.

Vi fandt en tankstation med selvvaskeservice, og gav bilen en tur:

Vi var ikke udpræget tilfredse med, hvor ren den (ikke) blev, men nu var det tid til en lidt forskudt frokost, inden vi skulle i lufthavnen.

Vi valgte den sikre McDonalds løsning, og fik hyggeligt selskab:

Da vi skulle tanke bilen, lige inden vi kørte ud til lufthavnen, opdagede vi, at der stod nogle mænd og vaskede biler på tankstationen. Stadig svært utilfredse med eget resultat, spurgte vi, hvad de tog for en vask (indvendig og udvendig). Da svaret var 100 MAD (ca. 70 DKK), skyndte vi os at slå til. Og 10 minutter efter stod vi med en skinnende ren bil, der duftede af alskens rengøringsmidler – lige klar til aflevering 🙂

Vi havde dog en lille udfordring endnu. Vi kunne se på nettet, at de marokkanske biludlejningsfirmaer snyder og bedrager i høj grad, for at kunne hive selvrisikobeløbet ud af turisterne, selvom de ikke har skadet bilen.
Et yndet trick er f.eks. at de selv har lavet et lillebitte brændmærke i sædet på passagersiden. Når bilen så afleveres, “finder” de mærket (som man af gode grunde ikke selv har set), og opkræver selvrisikoen, der ofte er meget høj – i vores tilfælde 15.000 kr.

Da vi støvsugede bilen tidligere på dagen, fandt vi sådan et lille brændmærke …

Godt nok har vi tegnet en ekstra forsikring via AutoEurope, der sikrer os tilbagebetaling af selvrisiko, men … den gælder kun, hvis man kan fremsende politirapport osv. Det er ikke så let ved et snyde-brændmærke!
Så gode råd var dyre. Vi vidste instinktivt godt, at vi var gået i en fælde, vi ville have forsvoret nogensinde skulle ske for os. Vi er altid så forsigtige.

Men Peter kom på en idé. Han foreslog at bestikke ham gutten fra biludlejningen, der skulle gennemgå bilen. Alt er jo så korrupt hernede, så hvorfor ikke?
Jeg var mere betænkelig. Han kunne jo blive fornærmet? Men jeg havde ikke andre idéer, så sådan blev det.

Sammen med bilnøglerne fik biludlejningsfyren 50 MAD i hånden. Han takkede mange gange, gennemgik bilen og pointerede kraftigt, at der var en ridse på det ene hjørne af bilen, som ikke stod i udleveringsrapporten. Mit hjerte holdt næsten op med at slå … men så tilføjede han, med et stort, skævt smil: “men det er ligemeget – det betyder ikke noget for dig, min ven” – efterfulgt at et indforstået blink med øjet.

Korruptionen vandt igen – bilen gik således glat igennem 🙂

Turen hjem gik glat, og Gry hentede os i lufthavnen – en dejlig ferie er forbi, men det er skam også dejligt at være hjemme igen (hvis vi ser bort fra regnen og kulden ;-)).

Kommer vi tilbage til Marokko?
Det må blive et “måske” for nu. Og skal det være, så er det nok Sahara der trækker – og roadtrip.
Men det er et lidt svært land at have med at gøre. Der er smukt, maden er lækker og de fleste folk flinke. Men det er korrupt, og det er ikke altid lige rart at være en vestlig kvinde, der går rundt uden tørklæde.

Vi ville dog absolut ikke være oplevelsen foruden! Det har været en dejlig ferie! Men måske har vi set, det vi ville her …

Vi rejste med: Norwegian
Vi lejede bil af: Thrifty
Vi boede på: Timoulay Hotel & Spa