Dag 5 – Delt i hold :-)
I dag delte vi os i to hold, så de to unge damer kunne få styret deres shoppe-lyst, og vi andre få set lidt forladte steder 🙂
Vi satte Ida og Gry af i Faliraki, og kørte til Afantou, hvor der ligger et forladt golf- og vandland. Ud fra de datoer vi kunne finde i diverse efterladte papirer, har det stået tomt siden slut-70’erne.
Herunder følger nogle billeder derfra:

Hotel-delen.









Svømme-anlægget.


Omklædningsrum.


Peter i udspringstårnet.


Bruser.
Godt gennemsvedte kørte vi derefter videre og fandt et frokoststed kort derfra, ude ved stranden.

Da vi kørte videre, kom vi forbi en lille forladt bygning med ganske flot arkitektur:



Sandsynligvis bosted for en hjemløs.
Næste punkt på programmet var Kalithea Springs, som Peter husker som forladt og nedbrudt. Men stedet er blevet restaureret, og fremstår i dag rigtig flot!


Herunder er affotograferet et par billeder af, hvordan her så ud, da Peter sidst var her:


Og sådan har ser det ud i dag:








Udsigt.


Bagefter slog vi et sving omkring bagområdet til vores hotel, inden vi samlede Ida og Gry op i Faliraki. Her er en ganske nydelig udsigt må man sige:


Vi spiste en is sammen alle fire, inden vi kørte samlet til “7 Springs” i Archaghelos.
Her ventede en lille overraskelse – en 200 meter lang, snæver tunnel ud til den bagvedliggende badesø.

Ida ved indgangen.

Undertegnede ved udgangen.

Min silhuet undervejs i mørket.
Badesøen var der desværre ikke meget bade-egnet over mere. Vandet er grumset og fyldt med alger. Slet ikke som Peter huskede den. Men i dag er her også overrendt med turister, så vi tænker det er dét der har ødelagt naturens balance. Det er trist :-/

Ida og Gry ved dæmningen.
Vi kørte efterfølgende retur til hotellet og fik den dukkert, vi ellers havde set frem til at få i søen. Her slappede vi af et par timer, inden vi kørte til en rost, græsk taverne ude ved Faliraki-kysten; “Monaxia”.
Maden var god og udsigten dejlig 🙂
