USA 2018 – Dag 4

Tirsdag d. 28. august 2018:

Vi var tidligt ude af fjerene og kom derfor også tidligt af sted. Kursen blev sat mod den sidste del af Route 66, vi mangler 🙂

Første stop var den gamle mineby; Oatman. En by vi også besøgte, da vi var herovre første gang.

Køreturen derop er super flot, men det er ikke det eneste der trækker …. hovedattraktionen er selvfølgelig alle de æsler, der går frit omkring i byen
🙂

Byen i sig selv er nu også et oplevelse. De fine, gamle bygninger – og hele hovedgaden fyldt med souvenir-butikker, en bar og meget andet godt. En del af det godt nok lukket, når man kommer så tidligt, som vi gjorde. Men vi savnede nu ikke noget, og fik også denne gang købt lidt souveniers med hjem 🙂

På vores færd videre ud af Oatman, gik vi på jagt efter en geocache. 

Vi havde dog ikke lige forventet, at det skulle foregå under skarp overvågning:

Vilde æsler holdt os under behørig observation – fra begge sider! 🙂

Vejen fra Oatman til næste tourpunkt; Kingman, snor sig igennem landskabet på smukkeste vis.

Kingman brugte vi faktisk ikke tid på, for vi har jo været her tidligere, og har set, hvad vi mener er værd at se. Vi besluttede dog lige at spise en hurtig frokost her, og valgte at give “In-N-Out Burger” en chance mere (den var vi ikke så heldige med sidste år). Stor var vores overraskelse, da det pludselig gik op for os, at vi tilfældigvis var havnet på nøjagtig samme restaurant som sidste år!

P.S. Det smagte heller ikke denne gang ret godt :-/

Derefter tog vi en afstikker nordpå, hvor vi først gjorde holdt ved “Santa Claus” – en forladt miniby med juletema.

Byen blev etableret i 1937, men lukkede helt ned i 1995, og har stået forladt siden. Der er ikke ret meget tilbage af den, men med lidt god fantasi kan man sagtens forestille sig, hvilket hyggeligt sted det engang har været. Her var både restaurant, motel og postkontor. Det hele i juletema.

Vi fortsatte til den lidt oversete spøgelsesby; “Chloride”. Byen er delvis spøgelsesby og delvist beboet. Det der er særligt ved byen er egentlig ikke så meget det, at den er semi-forladt, men derimod at stort set alle beboere har lavet flotte displays af såkaldt “junk art” – kunst lavet af affald.

Vi satte bilen og gik en tur rundt i byen. Herunder er lidt billeder af både forladte bygninger, og lidt junk art:

På turen videre mod Peach Springs, skiftede landskabet ganske pludseligt, og med ét var vi omgivet af grønt græs (og flokke af græssende kvæg): 

Landskabet forandrer sig helt utroligt meget på kun få hundrede kilometer.
Vi kørte rask videre mod “Grand Canyon Caverns”, i håb om at lige-akkurat-nå-det inden lukketid. Det lykkedes også lige akkurat 🙂

Vi havde en rigtig god og sjov guide, der løftede Touren rigtig meget. Grotterne i sig selv var der ikke såååå meget ved. Men måden de er anvendt på er ret interessant. Der er f.eks. lavet en suite midt i den største del af grotterne, hvor man mod klækkelig betaling kan tilbringe natten i de her konstante 17 grader uden nogen anden form for liv til stede (andet end de påståede spøgelser naturligvis …).

Man kan også blive gift derinde. Her følger et desværre halvringe foto af scenen (til f.eks. bryllupper) – og man kan ane suiten bagved med TV osv.

En anden interessant ting ved grotterne er, at de er udpeget som beskyttelsesrum for 2.000 personer i tilfælde af krig. Det blev de af præsident Kennedy i 1963.

Som følge heraf blev der fragtet mad og vand ned i grotterne, som kunne brødføde 2.000 personer i op til 2,5 uge. Både vand og mad står dernede stadigvæk:

Ejeren af grotterne har endda for nyligt fragtet yderligere vand og mad derned, da han erfarede, at grotterne forsat er udpeget som beskyttelsesrum 🙂

Aftensmad tog vi nærmest på farten i Seligman hos “Westside Lilo’s”:

Og så kørte vi ellers som bare pokker derudaf, for vi kunne se, vi lige akkurat kunne nå frem til Flagstaff til natten, og dermed være færdig med Route 66 nogenlunde til planlagt tid. Dette på trods af, at vores tidsplan skred en del fra start af.

Så vi susede igennem Williams i tusmørket:

Men det kostede heldigvis ikke ærgrelser (så kunne vi jo også bare have taget en anden beslutning …), for vi brugte lang tid på den her helt specielle by, da vi var i USA første gang.

Vi ankom til Flagstaff i mørke. Motellet blev booket undervejs – og vi huskede at tjekke det her med jernbanen 😉 Så vi ser frem til en fredelig nat …