Spanien

OK car rent

Mallorca 2021

Vi lejede en “Nissan Juke eller lignende” og fik i stedet udleveret en 2021 Kia Sportage, med 2.500 km på tælleren.

Da OK car rent ikke har kontor i Palmas lufthavn, måtte vi tage deres gratis shuttlebus til deres afdeling.

Når man ankom fik man tildelt et nummer, og ventede udenfor på en terrasse, til det var ens tur. Det var en dejlig afveksling i forhold til at stå og vente i en lang kø.

Der var 5 ansatte bag skranken, og det var tydeligt at de var oplært i at hæve stemmen når man kom til delen med ekstra forsikringer, hvor de så forsøgte med bål og brand at få en overbevist om at man skulle have alle de ekstra forsikringer de nu kunne tilbyde.

Da vi skulle aflevere var der dukket en ridse op på forskærm og kofanger, men da vi har en ekstra forsikring der skulle dække selvrisikoen, så burde vi forhåbentligt få betalt denne.

Da vi skulle have udleveret de nødvendige papirer til forsikringen, var personalet meget modvillige til at udlevere noget som helst. Vi fik dem ikke til at printe noget før de indså at vi ikke skrev under på papirerne omkring skaden, før vi havde fået hvad vi skulle bruge til forsikringen.

OK Car Rents kontor ligger lidt fra lufthavnen

Vores lejede Kia Sportage nyder udsigten

3 thoughts on “OK car rent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *