Kroatien, dag 2 – Monumenter og koncentrationslejren Jasenovac

Vi var tidligt oppe i går, og fyldt op efter en lang dag med udforskning af skovene omkring Petrova Gora. Derfor tillod vi os at sove lidt længere i dag, og kom ned til restauranten blot en halv time før de lukkede for morgenmaden.

Det var åbenbart ikke meningen, for vi kom ned til en fuld buffet, men de havde slukket for varmepladerne, så det var kold bacon, kolde røræg, kolde pølser i koldt vand, og kold hytteost i pasta.

I det mindste var kaffen på maskinen varm (desværre er kaffen fremstillet på koncentrat, så det er ikke den bedste smag).

På vej til de første monumenter, øst for Zagreb, passerede vi en lang række marker med nikkepumper til olie, der fik tankerne tilbage til USA.

Kroatien er i øvrigt fyldt med kirker.

Fyldt som i flere mindre byer har intet mindre end 3 store flotte kirker, og flere steder er der suppleret med kirker i miniformat.

Vi måtte gøre holdt ved en af dem i dag, da den ringede med sin klokke. Der er noget sødt ved sådan en lille kirke, der højst kan være tre personer i ad gangen 💒

Ved et tilfælde kom vi igennem byen Petrinja, hvor vi hurtigt lagde mærke til, at en masse huse manglede stykker af deres gavle. Jo tættere vi kom på centrum nede ved floden, jo flere skadede huse stødte vi på. Kort før vi kom til floden passerede vi byens hospital, der manglede teglsten, og var revnet på kryds og tværs.

Til sidst måtte vi google på, om der havde været nogen jordskælv i området, og ganske rigtigt var byen Petrinja centrum for et massivt jordskælv, målt til 6.4 på Richterskalaen, midt på dagen den 29. december 2020.
Det må virkeligt have været noget af en rystetur, sådan som byen ser ud i dag, halvandet år senere.

På vejen mod næste destination, så vi tilfældigt en bortsprængt bro, mens vi krydsede dens efterfølger. Den gamle Strug bro er, så vidt jeg kan kan læse mig til, blevet sprængt under borgerkrigen. Vidneberetninger om krigen er skræmmende læsning, især mens Ukraine konflikten raser, da jeg synes, der er lidt for mange paralleller.

Vi kørte ned af den gamle vej til broen, for at se nærmere på den. Jeg elsker disse små rester af gamle hovedveje, og driver resten af familien til grænsen af vanvid, ved at pege dem ud, mens vi kører. F.eks. når man kan se en lille grusvej hænge på ydersiden af et bjerg, efter vejen er blevet ført gennem en nyere tunnel.

For enden af den gamle landevej stod en af de mange mobile bistader vi har set på vores rejse.

Lige på den anden side af den “nye” Strug bro, ligger en jernbanebro, så der er 2,5 broer inden for ganske få meter.

Monumentet til revolutionen af befolkningen i Moslavina

Dagens første rigtige mål var dette store beton monument, langt ude på landet.

Løsrivelses Monumentet

Løsrivelses monumentet i Brezovica skoven, er opført hvor den Yugoslaviske modstandsbevægelse efter sigende blev stiftet.

Yugoslaviske partisaner mødtes i denne lund, i skyggen af et gammelt elmetræ, og sammen dannede de modstandsbevægelsen.

Den oprindelige mindelund bestod af en plaquette under det berømte træ, men da træet gik ud, valgte man at erstatte det med dette monument, der stod færdigt i 1981.

Da krigen brød ud, fik det lov til at forfalde, som så mange andre historiske steder. En gruppe lokale har dog holdt det lidt ved lige, og givet det et lag maling fra tid til anden.

Desværre har nogen stjålet messingbogstaverne fra dets indre, og nogen har skudt på den kommunistiske stjerne ved indgangen til “tårnet”.

Næste stop var ruinerne af slottet Garić-grad, der blev opført i 1256, på toppen af et bjerg.

Da det nærmede sig frokost tid, kørte vi forbi en kombineret “Bager/Supermarked” i håbet om at de havde noget lækkert brød, eventuelt med pålæg eller fyld.

Desværre var der ikke meget bager over forretningen, og det eneste brød de havde var kedeligt hvidt brød, der ikke så helt friskt ud.

Vi endte derfor med at nøjes med en pakke kiks til frokost.

Lige som hos bageren i går, så er de ikke meget for at forsøge sig med kommunikation, hvis ikke de kan engelsk. De to kvinder i butikken nærmest skubbede til hinanden, for at få den anden til at tage imod penge fra “de dumme turister”.
I modsætning til i går, kunne de ikke hive en engelsktalende datter frem fra baglokalet.

Koncentrationslejren Jasenovac

Advarsel: Det næste afsnit handler om et grimt kapitel under anden verdenskrig, en del nok gerne vil springe over.

Jasenovac er et grumt sted. Det er en koncentrationslejr, der lettest kan sammenlignes med steder som Auschwitz.

På en måde er stedet dog endnu mere brutalt end nazisternes lejre, da man ikke havde adgang til giftgasser som tyskernes Cyklon-B, men i stedet måtte ty til simpelt, manuelt værktøj.

Ifølge det amerikanske Holocaust museum, myrdede Ustaste regimet et sted mellem 77.000 og 99.000 serbere, kroater, jøder, muslimer, romaer samt politiske fanger i Jasenovac lejren alene.

De fleste blev dræbt med hammer eller knive, mens andre myrdedes på måder jeg ikke har lyst til at skrive om her.

Ved indgangen står et tog, som skulle have transporteret fanger til lejren.

Der er ikke mange spor tilbage fra selve lejren. På stedet har man opført en enorm beton blomst, som man finder ved enden af en lang sti, belagt med jernbanesveller.

De forskellige bygninger, tårne m.m. er markeret ved ringe og høje, og en bronze plaque fortæller hvad hver af dem repræsenterer.

Det første man møder er en række pænt afmærkede firkanter med perlegrus. Hver firkant repræsenterer dog en massegrav, der er blevet opfyldt efter udgravning.

På vejen tilbage var det tid at fylde tanken op. Og her mødte vi denne imponerende knæler, der sad og solede sig på pumpen.

Da vi alligevel kom forbi Zagreb, på vej tilbage til hotellet i Jastrebarsko, valgte vi at køre ind om storbyen for at finde et spisested.

Det endte med at være noget af en kamp for at finde et sted, hvor man kunne parkere. Da vi endelig fandt et sted at parkere, inden for gåafstand til en restaurant, skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne få lov til at betale for parkeringen.

Automaterne tog ikke imod kontanter, eller nogen form for kort.

“Betal via SMS” funktionen fungerede kun for folk med et kroatisk telefonselskab, og eneste alternativ var at hente en App, registrere bilen med nummerplade, for derefter at sætte penge ind på en konto i appen for at kunne parkere.
Her var mindste beløb der kunne overføres 50,- Kn, og vi skulle ikke bruge mere end 15,- på parkeringen.

Glimrende indtægtskilde med alle de turister, som må registrere sig.

Restauranten, Tanja havde fundet til os, var en i Batak Grill kæden. Den levede mere end rigeligt op til sine gode reviews på nettet, og der var super betjening.

Restauranten lå i et nærmest øde center, der mindede os om det gode spisested vi fandt i det endnu mere øde Faro2 centeret på Gran Canaria 😄

Der var også en Frizerski Studio og en Pedikerski Salon i centeret, såfremt man havde behov for at få gjort noget ved hår eller negle.

Derefter var det retur til bilen, og hotellet.