Agadir, Marokko – Dag 3
Vi stod meget tidligt op, for i dag var planlagt mange timers kørsel.
Da vi kom ned til morgenbuffeten, havde den været åben i en halv time, men den var slet ikke klar og manglede en del ting. Det viste sig også, at de var løbet helt tør for smør (og kunne åbenbart ikke sende en medarbejder i byen og købet det ;-)) … jo-jo, 4-stjernet hotel 😀
For ligesom at toppe oplevelsen, tabte en tjener en pålægsgaffel på gulvet. En venlig gæst samlede den op, og tjeneren lagde den på en hylde. Men efter et øjeblik tog han den igen, og lagde den ned til osten – hmmm …
Efter morgenmaden drog vi af sted på dagens udflugt.
Vi skulle ud til den efterladte tankstation fra gyserfilmen; “The Hills Have Eyes”. En tur på 317 km, hvilket ifølge GPS’en skulle kunne klares på 4,5 time. Virkeligheden var dog en anden, for man kan eksempelvis ikke køre 100 km/timen på snoede bjergveje.
Det blev til en utrolig smuk og varieret køretur på 5,5 timer 🙂 Der er ingen tvivl om, at Marokko er et meget smukt land! Mange steder minder de store, åbne vidder ufattelig meget om USA.
Endelig nåede vi dagens første mål – den forladte filmkulisse-tankstation. Og den viste sig selvfølgelig at være alt andet end forladt, for som det nu engang er hernede, så var stedet blevet hegnet ind og blev “bevogtet” af en ung fyr, ansat til at hive penge ud af turisterne.
Men han var nu umådelig sød og rar, og låste os endda ind i selve tankstationen, der normalt ikke kan besøges. Så vi fik mange billeder med os fra det her finurlige og meget kitch’ede sted:
Da vi havde kigget os mætte, og fået taget de fotos vi gerne ville, ville den unge fyr have sin betaling.
Igen meget typisk her i Marokko – de yder en service, og bagefter opkræver de betaling. Det kan føles meget grænseoverskridende fos os vesterlændinge, men man må tage det med som en del af landets charme, for det er bare sådan det er her.
Vi gav ham 50 MAD ( Marokkansk dirham), der svarer til ca. 35 DKK, hvilket fik ham til øjeblikkeligt at forlange 100 MAD. Vi brugte den sædvanlige finte, og bildte ham ind, at vi ikke havde flere kontanter på os, hvorefter han storsmilende takkede, for det han havde fået 🙂 Han skulle bare liiige forsøge …
Vi kørte videre til Atlas Film Studios, kun 30 km derfra.
Vi havde ud fra beskrivelsen forventet et mere eller mindre forladt sted, men igen tog vi fejl. Her var faktisk en del turister (som vi eller ikke har set voldsomt mange af udenfor hotel-området), og man betaler endda entré (70 MAD/person – ca. 49 DKK).
Man bliver helt automatisk sendt af sted på rundtur med en gruppe, hvorefter guiden forlanger 10 MAD for at guide. Men her er de vant til vestlige turister (der sandsynligvis bliver meget sure), så guiden gav os selv mulighed for at hoppe fra og tage touren selv, hvilket vi valgte at gøre.
Atlas Film Studios anses for at være verdens største filmstudie, hvilket jeg må sige, undrede os meget.
Der er mange fine filmkulisser, men de fleste er fra film, man aldrig har hørt om. Dog er her filmkulisser fra optagelserne til “Game of Thrones”, men dem skal man betale ekstra for at se (naturligvis :-)), så dem sprang vi over.
Herunder følger en række fotos derfra:
Vi sprang frokosten over, og spiste i stedet tidlig aftensmad på en lille, lokal restaurant. De serverede kun én ret, nemlig den lokale Tagine. Så det var bare at springe ud i det 🙂 Men al min kræsne frygt blev gjort til skamme – det smagte virkelig godt!
Da maverne var blevet fyldt op, kørte vi retur mod vores hotel. En tur, der i skumring, og til sidst mørke, endte med at tage 6,5 timer!
Det er helt vanvittigt at køre i mørke hernede, med alle de cyklister, motorcyklister osv. uden lys – sortklædte mennesker, der går i vejsiden i selv de mest øde bjerg-egne. Vi havde øjnene på stilke begge to!
Her er også politi alle vegne, og de går virkelig til den. Bare på denne køretur blev vi stoppet 3 gange for at vise kørekort!?!
Vi var fremme ved hotellet ved midnatstid. Godt møre i kroppen efter 12 timer i bilen … men sikke en dejlig dag!